Zoneterapi til hund og kat

Zoneterapi – et supplement til at få sunde, glade og afbalancerede hunde
Du er sikkert bekendt med, at hunde kan have de samme problemer som mennesker.
Du lever tæt sammen med din hund, den indgår i dit miljø, og på mange måder afspejler den dig, dens ejer.

Eksempler på problemer, hvor zoneterapi kan anvendes:

  • Adfærdsproblemer
  • Aggressioner
  • Akut skade: Afbalancering for mere effektiv heling/genoptræning
  • Allergi
  • Angst
  • Astma
  • Avls-/Fertilitetsproblemer
  • Fordøjelsesproblemer
  • Forebyggelse
  • Frygt/alene hjemme problemer
  • Fødsel – ukompliceret
  • Genoptræning: Se Akut skade
  • Gigt- og ledsmerter
  • Infektioner
  • Rygproblemer
  • Smerter
  • Stress/uro
  • Svamp fx i ørerne
  • Urinvejsproblemer

Behandlingen må ikke erstatte nødvendige dyrlægebesøg.
Gamle symptomer kan blusse midlertidigt op, men forsvinder hurtigt igen.
Alle reaktioner er positive, da de viser, at hundens krop reagerer på behandlingen.

Læs mere

 

 

Hvor mange behandlinger skal min hund have?
Ved akut opståede problemer er 1-2 behandlinger ofte tilstrækkeligt.
Kroniske lidelser kræver flere behandlinger typisk 4-6 med 1-2 uger mellem behandlingerne. Nogle hundes tilstande kræver vedligeholdelse af behandlinger med 4-6 ugers interval.

Forud for behandlingen sender jeg dig et spørgeskema, som jeg vil bede dig om at besvare og returnere, så jeg kan tilrettelægge behandlingen særligt til din hund.

Du kan også hente spørgeskemaet her

Zoneterapi? Virker det?
Zoneterapi er en virksom, og derfor anerkendt, supplerende behandlingsform af mennesker, og omfatter både fysiske og psykiske problemer, da zoneterapi virker holistisk, dvs. helhedsorienteret.
Ofte kan fysiske og psykiske problemer ikke skilles ad, f.eks. kan visse former for uønsket adfærd kan være smerterelateret og kun adfærden er synlig. Er der tale om kroniske smerter, kan zoneterapien hjælpe ved at stimulere dannelsen af kroppens egne smertedæmpende hormoner.
Hundezoneterapien er korrigeret fra humanzoneterapien efter hundens anatomi og fysiologi, og der er tydelig evidens for, at zoneterapien er lige så virksom på hunde som på mennesker.

Hvem er jeg og hvad er min baggrund for at behandle din hund?
Mit navn er Lisa Schønnemann. Jeg er kvinden bag Dogswim.dk, Nordsjællands Professionelle Hundesvømmehal, som jeg har drevet siden 2010, og jeg har, som holistisk autodidakt hydroterapeut, erhvervet stor erfaring i at ”læse” hundene. Jeg har derfor længe ønsket at kunne hjælpe hundene med mere, end svømmetræningen giver mulighed for.
Da jeg i 2017 erfarede, at det nu var muligt at uddanne sig til dyrlægecertificeret hundezoneterapeut, var der ikke langt fra tanke til handling, og den 26. maj 2018 blev jeg én af de første 6 dyrlægecertificerede hundezoneterapeuter.